mandag den 19. december 2011

Uglen Anton..

Så skete det! 

Der gik ugler i den og endelig er Anton også kommet på bloggen.. 


En lille kæreste til ham er i maskineriet, men lur mig om ikke Anton skal ligge under juletræet til en skøøøn lille gut, der forhåbentlig får glæde af ham..

Flere ugler og puder på vej :o)


lørdag den 17. december 2011

Så bliver det måske alligevel jul i år..?

Sidst i November kunne jeg rent faktisk mærke at julen.. Man mærker julens vibrationer og ser små film på nethinden af juleshoppende folk, familier der laver julegodter og julehygger osv.. Og det ligner virkelig ikke mig! For mig minder min sædvanlige julestemning nok mest om panik før lukketid. Den dukker næsten kun op lige op til jul.. gerne d. 23. Hvad er det egentlig for noget??
I år især havde jeg sådan set regnet med sædvanen, men det lille julelys begyndte at brænde tidligere i år. Dog tog den sidste efterårsblæst flammen og stemningen forsvandt hurtigt igen.. Faktisk gad jeg ikke engang rigtigt at pynte op. Hvad er nu det? Men jeg har heller aldrig rigtig været så meget for nisser - det skal da lige være Puk og Lunte :o)


Men pludselig blev jeg ramt igen.. Der! lige midt i december.. Der blev fyret op for julemusikken (ganske vist Lærke's) og så gik den lille familie ellers igang med julegodterne.. 


Her et lille udpluk af eftermiddagens produktion..




Udover choko-lakrids mandler, Müsli-toppe og yoghurtkræs blev det også til (endnu ikke pyntede) sugar cookies..  Glæder mig til at nyde dem med dejligt selskab.
Opskrifter gives gerne ved efterspørgsel..

Silly pengiuns..

Kan man egentlig nogensinde få for meget af pingviner? Herlige dyr der bare rutcher, svømmer og  er helt pjattede med vand.. Små nuttede pingviner der danner par både hetero og homo.. Og hvis ikke homo-pingvinerne har succes med at stjæle et æg, ja så nupper de da bare en sten-baby.. 
..o0(hmm.. har jeg set for meget morgenTV?)

Anyways... Denne surprice-kage blev til i anledningen af min søde kollegas søsters (kusines venindes fasters skolekammerats.... blah.. ;o).. ) fødselsdag. Hun er også helt pjattet med dyr og er omgivet af dem til dagligt. Derfor skulle kagen bestemt være inspireret herfra, men måtte også gerne have relation til årstiden.. Var først ude i noget rudolf-tema, men vi blev enige om en lille 3D iglo med skøre pingviner.. Så dette er resultatet af vores finurlige ping-pong..




Kagen består af mandelbunde lagt sammen med chokoladecreme og mango-ananascreme :o)

lørdag den 12. november 2011

Gnomeo on his toadstool

Endelig en kage til Mutti!!
Nu hvor skønneste Alfred (min nevø) deler fødselsdag med min muttileinscehn, er det sjældent hende, der bliver fejret på dagen. Men derfor er hun ikke glemt, og i år skulle hun have en særlig (drille) kage..

Historien bag havenissen er, at mine forældre er tossede med camping. Engang fik de købt en havenisse dertil (lige før havenisse-epidemien brød ud), hvilket de aaaaldrig skulle have gjort ;o) De er blevet drillet lidt med det, og er det nu også så camping-"street"...? 
Især min storebror og Tante Lilla er god til at finde diverse havenisser, som vært/værtindegaver til at drille dem lidt med.. Men det er jo alt sammen kærligt ment :o)

Men Mutti blev meget overrasket, glad og stolt da hun så kagen. Nissemanden blev vist frem til de fleste den dag i oktober, hvor vi fejrede hende..! Så det er dejligt at kunne glæde hende nogle dage forsinket.

Selve kageindholdet er nøddebunde (hassel,valnød og mandel) lagt sammen med mango/anananascreme...



Tillykke med de 50..

.... til min søde kollega og hendes mand! Nåja, det var godt nok i oktober begivenheden stod, men nu er der igen lige en stund som kan fyldes ud med blogindlæg.

Den er helt klassisk med chokoladekage og hindbærfyld.

Ift. pynten havde jeg lidt fri hænder, det skulle bare være noget til dem begge og gerne med logo'er fra arbejdet. Så jeg havde muligheden for at prøve min Harlekin-udstikker af. Begge "logo'er" er fondant og malet med prof. konditerfarve. Faktisk er jeg rimelig tilfreds med kommuneskjoldet for Guldborgsund Kommune.. Tilsyneladende har kollega og husbond det også :o)

Det færdige resultat....


fredag den 7. oktober 2011

Sommerminder, mens efteråret bryder frem...

Efteråret er så småt ved at indfinde sig, også i krop og sjæl, og jeg må indrømme, at jeg glæder mig til for alvor at kunne se naturen skifte mood.. Efteråret i al dens pomp og pragt.. Gyldne, røde og brune nuancer.. den friske efterårsluft, nedfaldne blade, kastanier, ture ud i naturen i godt selskab, indendørshygge med stearinlys og hjemmebag og meget, meget mere... Kan I mærke det...? Dybt inde... Snart venter julemarkeder, duften af juleknas og glögg og folkemængders summen i alle gågader..
Jeg er normalt ikke stor fan af kulde, regn og slud, men efteråret og ikke mindst julen der følger, er alligevel noget helt magisk..

Jeg vil nu alligevel givet sommeren et sidste salut, så derfor kommer en lille smule billedspam af sommerminder (ja altså, den sommer vi vist nok har haft...)

Postkort fra Rom..



Et smut til Stege...



Her og der...




Okay, måske er de fleste billeder af solstrålen i mit liv.. Men sådan er det bare når man har børn! ;o)

søndag den 2. oktober 2011

Frk. Klokke til Frk. Lærke

September bød også på Frk. Lærke's fødsesdag, som blev fejret med de dejligste mennesker.
Til den begivenhed skulle der selvfølgelig også være en kage. Da Lærke er helt tosset med Klokkeblomst for tiden (som har afløst LilleNørd), måtte det selvfølgelig være temaet...! 
Men jeg må indrømme, at kagen desværre ikke have 1. prioritet da der jo var en masse andet der skulle bages og gøres, derfor blev modelleringen af Klokkeblomst derefter.. For slatten.. for tør.. lidt uhyggelige øjne.. hovedet faldt af flere gange.. Men pyt! Lærke kunne se med det samme, hvem det skulle forestille - og hun blev glad!

Here we go - Frk. Klokkeblomst med og uden vinger...



Kagerne er chokolade + sukkerbrødsbunde lagt sammen med Ribs/jordbær creme med hvid chokoladestykker.. :o)

Kagedåsens A-Z

Som set hos Kristin, er her bare en lidt blah blah for sjov.. Så hvis nogen skulle være nysgerrige..

 A. Age: 30 somre ung

B. Bed size: 140x200 cm - jep! vi ligger tæt..


C. Chore that you hate: Rengøring - livet er simpelthen for kort til vinduespolering!

D. Dogs: Nej, katte. Men som barn og helt ung havde vi hunde. En Golden Retriever og et rigtigt gadekryds (eller nærmere rundkørsel), Mille..

E. Essential start to your day: Det varierer meget alt efter om det er dag/aftenvagt. Men altid rart at starte med et bad eller bare ligge og putte..

F. Favorite color: Lilla og tyrkis/petrol.. 

G. Gold or Silver: Mest silver..

H. Height: 164 cm høj - eller lav!

I. Instruments you play(ed): Egentlig ikke noget.. meget kort karriere med en akustisk guitar..! Det er bare ikke dér, mit talent skal findes..

J. Job title: Sygeplejerske (dialysesygeplejerske)
K. Kids: Lærke '08

L. Live: Falster

M. Mother’s name: Hanne
N. Nicknames: Tulle (af min moar..) ellers ikke rigtig nogle..?


O. Overnight hospital stays: I forbindelse med fødsel samt som barn, da jeg brækkede armen og skulle på operationsbordet..

P. Pet peeves: Sure pessimister og folk der bevidst søger/skaber konflikter.. Er umiddelbart hvad der popper op i mit hoved.

Q. Quote from a movie: Kan ikke lige pt angive nogen..

R. Right or left handed: Højre..

S. Siblings: Storebror (3 år ældre) og lillebror (7 år yngre)

T. Time you wake up: Hmm.. Ved dagvagt siger mit vækkeur 5.30, men hvad snoozeknappen siger er noget helt andet ;o)

U. Underwear: Ja, helt klart..
V. Vegetable you hate: Hmm.. Aubergine.. Vældig køn men smager blaaaaahhh!

W. What makes you run late: Meget.. alt muligt... bliver så nemt distraheret!

X. X-Rays you’ve had: Arme flere gange, ryggen og tænder..

Y. Yummy food that you make: Kan kager/desserter mon gå ind under kategorien Mad..? Hmm.. måske sushi - vi elsker sushi både hjemmelavet og prof..


Z. Zoo animal: Har en fascination af Lemur'er.. De er bare lidt sjove og fascinerende med den der stribede hale, der kan alt muligt :o)

lørdag den 1. oktober 2011

Stars, glitter & Chanel..!!

... Er vel nok (en brøkdel af) essencen af min skønne kollega, Maria. Hun fyldte 40 og er tosset med kage, så hun var hurtig til at "bestille" kage hos mig til den store dag :o)

Der var mange idéer, der kredsede om kagen. Men det eneste rigtige ønske fra hende om udseende var Coco Chanel-mærket, som jo er rigtig meget hende :o)
Men da tankerne blev ledt hen på stjerner, var der stor respons.. Stars it is!! "jeg elsker jo stjerner og glimmer osv..." lød det.. Glitter it is!!... Pink overtræk - tjek! sorte striber og stjerner - tjek!
Jeg havde en idé om at putte Chanel-mærket i en lille gaveæske af fondant på toppen så den så ud om en 3etagers kage. Men det kom til at se tosset ud, da den øverste kage blev lidt større end forventet..

Dette var endnu en kage, jeg nød at lave. Den var dejligt "girlie" og en udfordring ift. at få glitteret til at blive på sin plads. Man skulle bare tænke på at trække vejret/puste blidt på kagen og pooof! så var der glitterflugt over hele mulletjavset!

Men Maria var glad og det er jo fantastisk! :o)

Må sige at der var faktisk ret meget positiv feedback på denne kage, og det gør det hele værd!
Nu hører det til historien, at lige præcis denne weekend og dagene op til, hvor der skulle laves to kager, var Lærke plaget af 39 i feber.. Stakkels pige, som bare ikke kunne få al den opmærksomhed af sin mor, som hun havde brug for... Det gør ondt, men da hun blev glad for tilbuddet om at komme med mormor og morfar på camping-eventyr, lettede det også den dårlige samvittighed lidt... Og så kunne jeg nyde søndagen med en feberfri datter :oD Så er vi alle glade igen..

Farven på kagen fremstår her lidt lysere end live, hvor den er mere pink...



Kage til Überchefen - 3. gang er næsten lykkens gang

...Eller rettere kage til Afdelingssygeplejerskens datter, Maiken, der fyldte 18 år samme dag som min kærestemand.

Man må sige, at September har stået i kagernes tegn - særligt kollega-kager :o) Denne omgang bød på hele 2 kager til samme dag. Men Da de begge mere eller mindre ønskede "den klassiske" model med chokoladekage og hindbærcreme m.m., gjorde det processen lidt nemmere.

Maiken havde grundlæggende 3 temaer mht. ønsker om udseende; 1) quiltet mønster med sukkerperler og en Christian Louboutin stilét. 2) quiltet mønster med sukkerperler og specifikt Canon kamera og endeligt 3) quiltet mønster med sukkerperler og Facebook logo....
Jeg gav mig i kast med hvad der gemte sig bag dør 1! Og man må sige, at den bød på udfordringer. 3 "stiletter" blev det til, før jeg fik en sko ud af det, som hverken var for tør eler for blød. Dog var siderne en mindre katastrofe på den sidste (og blivende) sko, så de måtte af og vupti! så blev stiletten omkomverteret til en sandal med skønhedsfejl her og der...

Men det lod til, at den bragte lykke trods alt, og den står stadig til pynt på hylden hjemme hos min kære afdelingssygeplejerske :o) Så kan man jo kun være glad! :o)

Anstrengelsernes resultat i sin enkelthed...


søndag den 4. september 2011

Panik og rekord-kage...!

Først vil jeg sige: UNDSKYLD SIMONE..! Hvordan kunne jeg misforstå datoen så det netop gik ud over din kage? Det gør knuger i hjertet..

Forklaring her: Jeg blev "bestilt" til at lave kage til to af mine skønne kollegaer, og da havde jeg forstået at de var begge til den samme dato. Så I kan vel nok forstå panikken, da jeg en lørdag i juli ca. kl 15 finder ud af, at kagen skal være klar til om søndagen - og dette ved et tilfældigt kig på fjæsbogen...! Så jeg blev både overrasket og lidt panikken, da vi havde planlagt at skulle til Cirkus Summarum om søndagen med afgang senest kl. 9.. Heldigt Lærke lige var stået op fra sin middagslur (Henri var på Herretur med en kammerat), så hun fik hurtig noget at drikke en en frugthapser med på vejen, for nu skulle der handles!!! og det skulle gå tjept!! Lærke var SÅ go' og med på det hele, da jeg gjorde det til en leg. Så hvor heldig kan man være? Kunne have stået med en krop-umulig pige midt i supermarkedet med panik i øjnene og skælvende stress-ben..!
Og heldigvis havde den søde Simone allerede fortalt mig hvordan hun gerne ville have kagen skulle se ud.

Så der gik alt glat.. det blev straks værre da den lokale "supplier" var løbet tør for hvid fondant og kun havde enkelte pakker farvet. Så måtte jeg ty til Icing i stedet.
Lærke hjalp med at komme ingredienserne op maskinen, og vupti, så var bundende klar. Der blev spist aftensmad og puttet mens de kølede af og cremen blev til. Det var virkelig multitasking på højt plan! Så Da Lærke sov sødt i sin seng, blev kagen lagt sammen og stillet i køleskabet. Imens stod den på modellering af Mulle - ja, altså Simone's kat. Den ville hun mægtigt gerne have på toppen..
Nu skal det åbenbart ikke være nemt at ramme farven pink, når det kommer til Icing, for farven blev nærmere koral, selv efter flere bøtter med fuchsia og pink... Men det var en tålelig noget a la pink med dertil hørende blomster og sommerfugle (som ønsket)..
Så da Henri og kammeraten kom hjem fra byturen (lidt efter midnat... eller sådan!) var kagen næææsten færdig.
Et stk. 2-etagers kage klar på ca. 11 timer.. Det er altså en personlig rekord.

Det færdige resultat:


Sidste billede taget om morgenen.. og nej, jeg var bare træt træt træt da resultatet stod færdigt, så jeg gad virkelig ikke at rydde op.. Så rester blev høvlet ud og værktøj lagt til vask...

Tror nu nok den bragte en smule lykke på trods..

tirsdag den 30. august 2011

Sød og feminin..

... ja, hvis jeg da selv skal beskrive den..
Dette er endnu én af de kager, der har ventet et par måneder på at komme på bloggen. Kagen er til min kollega's barnebarn, der fyldte 18 år for nogen tid siden. Da det er hendes første barnebarn, ville hun så gerne give hende en skøn kage. 
Min kollega er ret vild med det der quiltet mønster og perlerne, så det skulle der være på- endda blev det til to forskellige slags. Det første hun kom i tanke om ift. tema var teater, da den unge dame er tosset med teater.
Så der kom et par teatermasker på toppen og blomster+sommerfugle í samme lyse koral-agtige farve som borderen, dustede med lidt glimmer..
Indeni var der chokoladebunde og mazarinbunde, vist nok lagt sammen med hindbærcreme og chokoladecreme.



tirsdag den 23. august 2011

.. en gigantisk cupcake til Tante Lilla ..

... og Tante Lilla er så Lærke's tante og min svigerinde - eller sådan da.. Min bror har ikke været på knæ endnu, men 2 dejlige unger er det da blevet til :o) Nå, men Tante Lilla her fyldte 30 samme måned som undertegnede og da synes min bror (og jeg selv), at det skulle markeres med en kage. Så var det bare at finde på et tema - hvilket ikke var så svært : Muffins/cupcakes. Hun bager aaaaaltid muffins (skønne muffins)...

Resultatet blev en gigantisk cupcake i 6 lag kage (mazarin og red velvet cake) lagt sammen med skiftevis chokoladecreme og hindbærcreme. Derefter smurt op med smørcreme og pyntet med fondant og buttercream icing (den fra Wilton)..

Men 6 lag kage er lidt en rekord fra min side :o) Her er resultatet så - både udevendigt og indvendigt..


Produktiv ferie

Hvor er det dog skønt når man har holdt 3 ugers ferie, og virkelig føle at man har holdt ferie! Det er både blevet til hygge i sommerhus, et smut til Rom på kæresteferie og så blev nogle hjemlige projekter afsluttet..
Så der var overskud på kontoen, da ferien var ved at nå sin ende. Men jeg synes virkelig, at jeg blev go' til det der med ferie.. :o)

Lille montage af hvad det kunne blive til..

Først hjemmegjorte puder...



Her før- og efterbillede af barstolene, der fik nyt betræk..





Spisebordstolene er også ved af få en omgang, men de må vente med at blive vist frem..

Det blev også til nye kjoler og et par bukser til Lærke...


lørdag den 20. august 2011

Forandring fryder - forhåbentlig..

Jep, den er go' nok!! Ny adresse - nyt navn! Sukkerblomsten kan andet end at lave kager, så jeg havde lyst til at ændre konceptet for bloggen lidt.. Har udfoldet evnerne på symaskinen i ferien, og det vil jeg også gerne dele med jer, samt hvad der ellers rører sig her hos mig i provinsen (ja altså Falster...!)
Så nu håber jeg at kunne dele lidt mere end "bare" kageeventyret.
Jeg mangler dog stadig et federe layout, men det må der arbejdes på :o)

Over and out for nu.. er lidt træt.. zZZzzzZz

fredag den 12. august 2011

The big 3 0

Ja, i juni trådte jeg også ind i de voksnes rækker, da jeg rundede de 30.. En havde en skøøøøøn dag/aften i haven i telt omgivet af familie og venner.
Nu er det jo sådan så min fantastiske kæreste bare kan det dér med gaver og jeg må sige, at jeg blev overrasket...!

Inden dagen kom, blev det afsløret, at vi skulle på kæreste-miniferie til Rom (Igen - vi eeeeeeelsker Italien) uden puttehønen (yikes!!??), hvor vi bare skulle nyde byen, maden, vejret og hinanden ... Aaaaaahhh! Okay, ja tak! ;o)

Nå ja, der er mere i vente...........

Morgenen bød på flere overraskelser, men bl.a. bøger af selveste Master Konditoria Mette Blomsterberg! Da jeg pakkede den seneste bog ud, så den nu lidt "anderledes" ud på forsiden.. Hmm.. Hvad var nu det..? Polynesisk vaniliestang..?


Da jeg åbnede bogen tittede den fineste inskribtion frem...



Jamen altså! er der tørre øjne..?
Og det stopper ikke der.. (husk på at der er andre ikke-nævnte gave aswell)fø

Nu havde jeg jo et stort ønske at købe min helt egen Kitcen Aid, men først skulle pengene lige skrabes sammen.. MEN-MEN-MEN!! Så havde han, puttehønen og sviger'ne lige rottet sig sammen til en skinnende ny RØD (som i kærlighed) fiiiiiiiiiin maskine

fredag den 5. august 2011

Så blev det sommer i DK....

... og såsnart ferien begyndte, smuttede den lille familie en tur i sommerhuset i Sortsø og nød nogle skønne solskinsdage der. Der slapper vi rigtig godt af og Lærke nyder det ligeså meget som forældrene.


Dejlighed...

lørdag den 16. juli 2011

Et suk og et Kitty-snøft...

Det var absolut med vemod i sindet at denne kage blev produceret. En det var blevet tid til at sige farvel til Lærke's Hanne-mor aka hendes dagpleje.. Da hele hendes dagplejetid har været præget på en eller anden måde af Hello Kitty, er det jo givet, at det skulle være en Hello Kitty farvel-kage..
Har hentet idéen med regnbuen her hos Sally og så skulle de dejlige ungers navne jo også med på kagen..

Min første Kitty-kage


Endnu en elefant

Uanset hvilken kage der skal fremtrylles i køkkenet, er det altid lidt nervepirrende. Det vigtigste er, at kagen smager skønt og at den også udseendesmæssigt lever op til modtagers forventning (og gerne lidt mere..)  Normalt laver jeg kun kager til venner, familie, kollegaer m.v., men denne gang gjorde jeg en undtagelse, da min (sådan omtrent) svigerinde havde en finger med i spillet. Det skulle være en dåbdkage til lille Nicklas inspireret af elefantkagen til Villads, dog med enkelte ændringer. Faktisk er jeg ikke så vild med reproduktioner.... Men elefanter skulle der på og så måtte resten være "unik".

De ønskede sig blå + grøn og prikker.. - Så var det bare igang.
Faktisk så ville jeg prøve at lave elefanterne lidt anderledes denne gang, så de fik lidt manga-agtige øjne og så kastede jeg ud i en elefant i maveleje med foden under hovedet.. I kan jo sselv bedømme om det lykkedes.. Synes selv ikke den er lige i øjet, men har da lidt charme..




Så til selve kagen som helhed.. Hmm.. kan jo dårligt huske hvad den indeholder, men vist nok mazarin (igen-igen) lagt sammen med limemousse og hindbærcreme. De ønskede sig en kage, der ikke måtte være for sød. Vi gik her efter den lidt friske og let syrlige smag. Efter sigende en udemærket kombination..




fredag den 15. juli 2011

Opdatering! ..o0(fortsat håbløst bagud med blogindlæg...)

Så blev det tid til konfirmation og de dertilhørende kager. Jeg var "forudbestilt" land tid i forvejen, men man bliver vel aldrig rigtig helt færdig med at snakke kage  smag, tema, design m.v. før kagen står færdig...?
Første konfirmationskage var til min skønne kollegas søn, Magnus. De ønskede sig en b(l)ærbar computerkage i sort og så gerne med World of Warcrafttema.. Så mit bedste bud (og allerførste kage der involverer pap, lamineret billede, tyk bonzai ståltråd og McD-sugerør)


Kagen er mazarinbunde lagt sammen med chokolademousse (bl. lys og mørk chokolade, da denne ikke måtte blive for bitter. Så den blev nærmest nougatagtig i smagen)






Anden konfirmationskage var til min dejlige venindes nevø, Alexander (Den Store). Han er helt tosset med rollespil o.l. så hans mor ønskede sig et ridderskjold. Jeg havde et referencebillede til inspiration og synes da også det blev riemligt vellykket (skal jeg selv sige det). Mit eneste "øv" er, at den såkaldt spiselige sølvfarve indkøbt til lejligheden, nærmest lød sundhedsskadelig når man nærlæser det med småt på emaballagen.. Så jeg tøvede med at begynde at give skjoldet sølveffekt, og lagde lillebøtten til hvile i køleren i stedet...
Så det færdige resultat... TA-DAAAH!



Kagen er browniebunde lagt sammen med hindbærcreme :o)



søndag den 29. maj 2011

Mr. Diller ønsker tillykke med jubilæet!

Hvad kan jeg sige....
Min søde kollega, Jesper, havde 10 års jubilæum i Dialysen. Derfor havde han brug for min assistance til en kage. Ja, vi er jo kageglade i rouladegade (aka Dialysen).. Det eneste ønske til pynten var, at der skulle være diller på, og kender man ham, såhh... - det kom der!! Og som Jesper selv sagde det: "kagen var en succes!" - hvilket er jo fantastisk at vide!! Jeg laver kagerne for at glæde andre og fordi, jeg elsker at være kreativ på mange måder. Men dejligt at Mr. Diller faldt i god jord blandt kolleger (også nogle patienter, der har fået vist billede...!)

Kagen er "death by chocolate" lagt sammen med let syrlig hindbærcreme - en lækker kombination, hvis jeg selv skal sige det..